Jeg er LIGEGLAD med min gæld! - Café

Avatar

Overvej at opret bruger
guest

sp_LogInOut Log ind sp_Registration Opret profil

Opret profil | Mistet adgangskode?
Avanceret søgning

— Forum omfang —




— Match —





— Forum indstillinger —





Minimum søgeordlængde er 3 karakterer - maksimal længde på søgeord er 84 tegn

sp_TopicIcon
Jeg er LIGEGLAD med min gæld!
24. maj 2013
10:50
Avatar
Peal
Medlem

Medlemmer
Indlæg i alt: 5
Medlem siden:
12. april 2013
sp_UserOfflineSmall Offline

Hej med jer.

Som nyligt gældsramt så kunne jeg egentlig godt tænke mig, at dele min historie med jer herinde. Primært for at vise at gæld ikke altid opstår pga. overforbrug eller skødesløshed. Alle kan blive ramt af gæld, hvis f.eks. ens virksomhed går ned eller man pludselig bliver syg. Derudover vil jeg også beskrive min syn på det pludselig at stå med en stor gæld og måtte starte mit liv helt forfra.

Jeg har aldrig personligt haft et stort forbrug eller været skødesløs i forhold til penge. Har desuden altid betalt hvad jeg skyldte og lagt en stor ære i at være ærlig og holde ord.

Alligevel ville skæbnen at jeg for 9 måneder siden kom til at stå ansigt til ansigt med en kæmpe gæld på over 2. millioner kroner, grundet et fejlslået forretningseventyr. Har ellers været selvstændig hele mit liv og har altid klaret skærene, men havde aldrig forudset at mine forretningspartnere, ville svigte mig og efterlade mig alene med en enorm fælles gæld.

Nå, men grunden til gælden er egentlig ligegyldig. Det der er vigtigt, er at gælden blev synlig for mig fra den ene dag til den anden og jeg blev totalt overrumplet af den. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke havde set den komme, da jeg i min naivitet troede fuldt og fast på de mennesker som jeg arbejdede sammen med. Men den kom og selvom den ramte mig hårdt, så var det intet i forhold det at blive snydt og misbrugt af andre. Fra den ene dag til den anden mistede jeg alt det jeg i årevis havde kæmpet og arbejdet for. Og jeg så ikke andre udveje en at give op rent økonomisk.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det følelsesmæssigt er enormt hårdt at lade forretningen (ens barn) gå konkurs. At indse at man har tabt kampen og tabt ens levebrød. Min første reaktion var ganske simplet CHOK. Jeg mistede muligheden for at tænke klart og relatere i forhold til min kæreste, mine børn m.v. Dernæst kom bølgen af angst. Hvordan skulle vi leve og betale regninger?

Hvad skulle jeg gøre med gælden, som jo var uoverskuelig uden indtjening? Hvad ville banken, mine venner og familien sige? En masse spørgsmål poppede op, som følge at den usikre situation, som jeg pludselig befandt mig i. Jeg følte mig pludselig enorm lille og følte jeg havde mistet al selvtillid. Hele mit liv og min identitet var væk. Min tilstand kan vel kun beskrives som værende angst og depressiv på samme tid. Jeg følte mig tappet for energi, på det tidspunkt i mit liv, hvor jeg nok havde mest brug for det.

De næste 6 måneder gik med at være en omvandrende zombie, hvor jeg forsøgte at være tilstede for familie og venner. Indimellem fik jeg tvangstanker om at slå mine tidligere forretningspartnere ihjel. Simpelthen tage ind på deres kontor og banke dem til døde med en kølle. Ødelægge deres liv, som de havde ødelagt mit liv. Andre gange flygtede jeg ud på toilettet. Blot for at være alene med mine tanker og på den måde skjule at jeg ikke evnede at ”være tilstede rent mentalt”.

Jeg var træt rent mentalt. Havde mest lyst til at græde, råbe og skrige mine frustrationer og magteløshed ud. Hvordan kunne JEG, der altid har været opmærksom og forsigtig komme i denne situation? Hvordan kunne JEG, der altid har hjulpet andre (deriblandt mine partnere mange gange) komme hertil? Jeg følte det var SÅ ufortjent som noget kunne være. Havde bygget mine forretninger fra ingenting og nu skulle jeg så starte helt forfra, men denne gang med en stor gæld. Hvad skulle jeg lave? Hvem kunne bruge en taber som mig? Hvorfor ikke bare gøre en ende på det hele og begå selvmord?

Som dagene gik, fik jeg solgt alle aktiver og fik dem omdannet til penge til at leve for. Min kæreste var utrolig og hun hjalp både med omsorg og bidrog til at familien kunne overleve. Det var trængt, men vi overlevede og gør det stadig. Banken tog faktisk beskeden pænt. De kendte mig og forstod situationen som jeg uforudset var endt i. Min revisor forstod mig og det samme gjorde alt familie og venner. Faktisk var både venner og familie en kæmpe hjælp og er det stadig.

Min tid som zombie tog som sagt 6 måneder, indtil jeg pludselig en dag vågnede op og så tingene som de var. Jeg var fallit og ville aldrig igen komme til at eje noget. Jeg var en færdig mand. Overvejede gældsernæring, men så intet formål med at leve på en sten i 3-5 år. Jeg er ikke typen, der kan leve sådan og jeg har ikke brug for andres hjælp.

Min gæld er primært bankgæld og jeg har måtte indse at den nok aldrig bliver betalt tilbage – i hvert fald ikke hvis renterne bliver ved med at løbe på. Er naturligvis ked af det i forhold til banken, men ser nu sådan på det, at de igennem et helt liv har tjent massevis af penge på mig. Banken har endnu ikke henvendt sig til mig vedr. gælden, men har blot sat tingene i bero, for at give mig fred til at finde ud af mit nye liv. Hvad det ender med, aner jeg ikke men jeg er helt ærligt også ligeglad.

Ja, det er korrekt! JEG ER LIGEGLAD MED MIN GÆLD! Jeg er ligeglad med hvad der sker i fremtiden i forhold til gælden. Vil man sætte mig i spjældet, så gør det! Fakta er nemlig at jeg i årevis har skabt arbejdspladser, betalt skat og renter. Jeg har bidraget betydeligt til samfundet og gjort en kæmpe indsats. Jeg har aldrig nasset på samfundet eller forlangt hjælp af andre – og derfor er jeg komplet LIGEGLAD med min gæld! Man bliver nemlig automatisk LIGEGLAD, som en reaktion på almindelig overlevelse. Skulle jeg begå selvmord, fordi jeg skylder en bank penge? Gu vil jeg da ej! Jeg vil leve livet!

For mig er det nu kun min familie som gælder og som betyder noget for mig. Mine partneres svindelnummer med mig har gjort, at jeg har mistet tiltro til alle andre mennesker i verden.  Jeg tror ikke længere på mine medmennesker og jeg har heller ikke nogen intentioner og at hjælpe andre mere. For min skyld kan alle andre dø – det eneste, der betyder noget for mig er min familie og de få venner som jeg med 100% sikkerhed ved altid er der for mig.

Hvad er gæld egentlig? Det er nogle tal på et stykke papir ikke andet! Ja, jeg har gæld! - og hvad så? Selvom jeg lever på en sten, så har jeg mit gode helbred og en kæreste og nogle børn, som elsker mig. Jeg er lykkelig og jeg er vågen som aldrig før. Jeg har tid til at være tilstede og være sammen med dem der betyder noget. Jeg skal ikke længere bruge til på sure kunder, utilfredse forkælede medarbejdere og åndsvage projekter. Lever jeg af staten? Nej, og jeg vil aldrig komme til det. Jeg har fundet et job, som kan betale vores udgifter og leveomkostninger. Har jeg brug for mere? Nej! Nu vil jeg bruge min tid på at nyde det der reelt betyder noget i livet.

Banker, kreditorer, SKAT og alle I andre, som nok engang kommer til at forsøge at gøre livet surt for mig… I kan rende mig et vist sted. Gør hvad I vil med mig… Jeg har intet og ejer intet. Men kærligheden til min familie og mine børn… Det vil I aldrig kunne tage fra mig! Vinder jeg en dag i lotto, så betaler jeg gladelig alt tilbage. Jeg vedkender mig skam min gæld, men jeg har ingen dårlig samvittighed i forhold til den. Jeg har bidraget med det jeg kunne til samfundet og har aldrig forlangt noget igen. Det gør jeg stadig ikke og jeg er klar til, at tage de udfordringer der måtte komme i forhold til min gæld. Pisk mig på offentlig gade!, Hæng mig ud på åben skærm - gør hvad I vil med mig! Jeg er klar til at tage alt hvad der må komme! Ja, jeg gik ned med en forretning efter mange succesfulde år. Undskyld jeg ikke lykkedes at drive forretningen til jeg døde. Undskyld for alle de jobs jeg skabte i den tid. Undskyld for alle den SKAT og moms, som blev betalt til statskassen. UNDSKYLD!... Men mere får I heller ikke fra mig!

Så til jer derude med gæld. Gæld er ikke jordens undergang og ejer man intet, så kan man ikke miste mere. Livet handler i bund og grund ikke om penge. Livet handler om at nyde det, mens man har det. Det handler om at nyde ”øjeblikket”, hvor ens børn eller kæreste smiler til en. Livet handler om at acceptere den situation som man er i – om så den er selvforskyldt eller ej. 

Min gæld og min situation, har lært mig mange ting. Jeg er ikke længere ked af at have mistet en masse penge og nu står tilbage med en kæmpegæld. Jeg er ked af, at jeg har mistet tiltroen til andre mennesker. Noget som jeg tror, jeg får meget svært ved at genfinde, men som jeg arbejder på at genvinde. Til gengæld har jeg lært, at man ikke dør af at have gæld. Det er faktisk på mange måder befriende, at jeg ikke længere konstant skal knokle for at tilfredsstille alle andre end mig selv.

Jeg er for første gang i lang tid en ”fri mand” og blev det, da jeg indså at gælden ville være umulig at tilbagebetale. Den dag jeg opgav gælden, begyndte jeg at leve igen. Jeg har igen fået føling med livet og med min familie. Min tidligere materialistiske hverdag er selvfølgelig forandret betydeligt. Men helt ærligt... Hvis blot min familie kan få mad hver dag og vi ikke er syge, så er jeg glad.

I dag skal min kæreste og jeg ud af spise sammen og derefter en tur i byen. Bare os to sammen og vi har sparet op til denne tur i lang tid. Børnene bliver passet af vores venner og for første gang i meget lang tid er det bare os to. For en hel dag, får vi mulighed for at glemme og bare nyde tiden sammen. Gælden… den er ubetydelig i denne sammenhæng. Smilet på min kæreste læber og glimtet i hendes øjne er derimod guld værd!

God weekend allesammen!

 

 

24. maj 2013
11:14
Avatar
Sven
Medlem

Medlemmer
Indlæg i alt: 9
Medlem siden:
24. januar 2013
sp_UserOfflineSmall Offline

Hej Peal!

Nej, hvor jeg kender din historie. Velkommen i klubben. Du har ret, man dør ikke af gæld, og jeg har også mistet tilliden til "vennerne".

Jeg kæntrede med virksomheden i 1972, en personlig konkurs, og har nu fægtet mig gennem tilværelsen i 41 år.

Nu er jeg 76 år, men det behagelige otium, som jeg engang ønskede mig så brændende, fik jeg aldrig. Jeg spiller ikke golf og kommer aldrig på ferie mere. Men jeg har tag overhovedet og får mad hver dag. Og min kone holdt ved trods modgangen. Hvilket er det bedste af det hele.

24. maj 2013
13:55
Avatar
Peal
Medlem

Medlemmer
Indlæg i alt: 5
Medlem siden:
12. april 2013
sp_UserOfflineSmall Offline

Sven sagde
Hej Peal!

Nej, hvor jeg kender din historie. Velkommen i klubben. Du har ret, man dør ikke af gæld, og jeg har også mistet tilliden til "vennerne".

Jeg kæntrede med virksomheden i 1972, en personlig konkurs, og har nu fægtet mig gennem tilværelsen i 41 år.

Nu er jeg 76 år, men det behagelige otium, som jeg engang ønskede mig så brændende, fik jeg aldrig. Jeg spiller ikke golf og kommer aldrig på ferie mere. Men jeg har tag overhovedet og får mad hver dag. Og min kone holdt ved trods modgangen. Hvilket er det bedste af det hele.

Hej Sven,

Takker for klubmedlemsskabet - som vel med sikkerhed bliver et langvarigt medlemskab af klubben 🙂 Godt at høre og du og konen holdte sammen trods modgangen. Det er trods alt langt fra alle forhold der kan klare den omgang. For mit vedkommende er tingene langt fra ovre endnu, da intet rigtigt er gjort op. Men med gældens størrelse, så er beløbet jo egentlig også ligegyldig.

Har efter denne omgang tænkt over hvor "sjovt" det med at være selvstændig egentlig er. Langt de færreste tænker over den reelle risko ved at springe ud som selvstændig - og samfundet opfordrer jo ligefrem folk til at tage springet.

Man kan endog få masse af støtte og gratis rådgivning for at sætte hele sit liv på spil. Men når så tingene falder fra hinanden og man har allermest brug for det, så er der ingen hjælp at hente. Læste et sted: "En bank sælger paraplyer, men vil have dem tilbage når det regner"... Lidt samme koncept i forhold til iværksætteri. Man bruger masser af penge på at få folk igang, men sparker så til dem der er uheldige og ender med at ligge ned. 

Men hvad pokker. Jeg har haft masser af dejlige og gode år som selvstændig og har haft masser af gode oplevelser, trods det at det har været enormt hårdt. Nu er situationen så den, at jeg er mislykkedes og derfor får status som "Andenrangsborger" resten af mit liv. Sådan er det bare og det må jeg leve med. For i vores samfund, bliver man ikke tilgivet for at fejle med en virksomhed - tværtimod!

Når jeg tænker blot 3 måneder tilbage, så overvejede jeg seriøst ikke kun selvmord, men også vold/mord. Jeg ved ikke hvornår det er, at folk har mest brug for hjælp... når de skal lave et budget til en ny virksomhed, eller når de overvejer at begå selvmord? Samfundet mener åbenbart et budget er vigtigst.

Hvordan min fremtid kommer til at se ud, aner jeg ikke. Men det er jo i sig selv også en del af livet og spændingen ved det hele. Det eneste jeg ved, er at jeg har nogle få personer i denne verden som jeg kan stole 100% på. Og jeg vil bruge al min energi og livskraft på dem og nyde hvert sekund. For nogle betyder det alt at rejse sig igen og blive en success. Ved ikke hvorfor, men for mig har det ingen betydning. Jeg føler ikke længere behovet for, at vise overfor mig selv eller andre, at jeg er en forretningsmæssig success.

Det er faktisk dejligt at være ude over den følelse og det pres. Jeg fejlede og gik ned med flaget - og længere er den ikke. Jeg prøvede i det mindste og gik linen ud. Kommer ihvertfald ikke til at sidde tilbage og ærge mig over at jeg ikke gjorde forsøget. Men jeg vil alligevel ønske at jeg på en eller anden måde kunne fortælle kommende iværksættere, at der også er seriøse og alvorlige konsekvenser ved at tage springet og fejle - ihvertfald i vores samfund. 

Super at høre fra en gut som dig, som har levet næsten et helt liv med gæld - og stadig er glad. Det giver mig troen på at jeg og familien også nok skal komme igennem dette. Tak for det! 🙂

Har heldigvis ikke tænkt på selvmord i lang tid nu og mine volds/mord-planer af ex-partnerne har da også fortaget en smule, så mon ikke det går den rigtige vej 🙂 Nå, jeg må hellere gøre mig klar til at komme afsted med kæresten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forum tidszone: Europe/Copenhagen

Fleste brugere online samtidigt: 26

Online nu:
1 Gæst(er)

Nuværende på denne side:
1 Gæst(er)

Mest aktive medlemmer:

Thinktwice: 113

Peter Z: 35

elaisa: 18

M11: 17

TGV: 12

Karen: 12

erikascheid: 12

Madhuri: 10

densindsyge: 9

Odense: 9

Medlem statistik:

Gæste bidragsydere: 0

Medlemmer: 474

Moderatorer: 1

Administratorer: 1

Forum statistik:

Grupper: 1

Fora: 4

Antal indlæg: 162

Svar: 582

De 10 nyeste medlemmer:

Maggiemot, JonasaeK, LoneJ, Emiliedic, KapperNielsen, SuzanneTek, Ixntuoki, Williamkar, Hollyenges, AlbertAceno

Moderatorer: Jamie: 46

Administratorer: Berthel: 16