Avatar

Overvej at opret bruger
guest

sp_LogInOut Log ind sp_Registration Opret profil

Opret profil | Mistet adgangskode?
Avanceret søgning

— Forum omfang —




— Match —





— Forum indstillinger —





Minimum søgeordlængde er 3 karakterer - maksimal længde på søgeord er 84 tegn

sp_TopicIcon
Gode råd ønskes!
13. marts 2019
03:50
Avatar
Mette SH
Nyt medlem

Medlemmer
Indlæg i alt: 2
Medlem siden:
13. marts 2019
sp_UserOfflineSmall Offline

Et hurtigt overblik over min situation

 

Jeg er fraskilt kvinde, 45 år og blev diagnosticeret Bipolar type 2, med blandingstilstand, i 2012/13

 

Har være sygemeldt/arbejdsløs i 5 år, og er afprøvet i et hav af beskæftigelsesrettede tilbud. Flexjob, samt pension, afvist. Har ikke flere ankemuligheder. 

 

Jobcentret vurderer mig 100 % arbejdsmarkedsparat. Ingen grund til at afsøge yderligere - alt er prøvet. Efter at have søgt mere end 300 jobs, været til 43 samtaler uden held, må jeg konstatere, at min diagnose er en væsentlig årsag til, at jeg fravælges. Dette har flere potentielle arbejdsgivere selv ytret, når adspurgt.

 

Jeg skal nemlig, iht lovgivningen, oplyse en kommende arbejdsgiver om min sygdom, samt arbejdsgivers mulighed for pgf 56 kompensation, såfremt jeg ansættes.

 

Således ingen mulighed for selvforsørgelse, da jeg ikke aner hvorledes jeg skal finde fast ansættelse, nogen steder. Dette vil, over tid, endvidere også blive et problem, ift 225 timers reglen.  

 

Sygedagpenge, dagpengeperioder, udløb, 31. januar, 2019

 

Har 2 drenge på hhv. 18 og 23. Den ældste er autist (med højt funktionsniveau) og har endvidere AD/HD.

 

Jeg er erklæret "stabil" med alle behandlingsmuligheder, udtømte - således i "optimal" medicinsk behandling - altså, min psykiatriske situation er kronisk, uforanderlig, livslang og i det hele taget, as good as it gets.

 

Livslang, medicinsk behandling påkrævet. (Jeg har desværre ikke råd til medicinen, så er i akut seponering med samtlige præparater)

 

Jeg har arbejdet HELE mit liv, uden pauser og uden psykiatrisk betingede sygemeldinger. Mistede arbejde ultimo 2013, da det projekt jeg sad i, blev nedlagt meget pludseligt, idet lovgivning på området blev ændret. Herefter intet job, indtil nu.

 

Jeg mistede muligheden for at betale husleje i maj 2018, da jeg prioriterede at afdrage på min gæld, fremfor at have tag over hovedet. Bad min yngste søn, dengang 17,5, flytte til sin far. Som konsekvens heraf, stod således uden bolig, indtil medio august 2018, hvor min mor forbarmede sig over mig, og allernådigst, LÅNTE mig 15.000 kroner til indskud ved leje af en bolig hos Lejerbo.

 

Desværre har jeg stadig ikke fået job, og d. 1. april, ds, bliver sidste gang jeg kan betale husleje her. Jeg har håbet på en løsning, til det sidste, men intet er lykkes, hvorfor jeg først i dag, har indsendt min opsigelse på lejligheden. Således er jeg pligtig til at betale husleje april, maj, juni, ds - hvilket jeg IKKE kan. 

 

I november sidste år, afsøgte jeg muligheden for at få udbetalt min pension på 252.000 kroner, mod at svare de 60% i skat. Jeg fik at vide, at dette kun var muligt, såfremt jeg enten var terminal patient, ELLER hvis jeg flyttede varigt til udlandet. Således oplyst, søgte jeg arbejde i udlandet. Det lykkes, og jeg fik tilsagn om ansættelse hos Infonordic i forrige uge - virksomheden er beliggende i Malaga. Jeg takkede omgående ja.

 

Men skulle finde 10.000 til etablering i Spanien. Så startede en indsamling på FB, og solgte ALT hvad jeg ejede. Har i skrivende stund, 8.342 kroner, vekslet til euro, liggende under madrassen. Det bliver nødt til at være nok. Billetten er bestilt, og jeg flyver kl 21.00 d. 1. april 2019.

 

Har haft Arbejdernes Landsbank siden 2010, og har ALTID været glad for dem, og tænker også de har også været tilfredse med mig, idet jeg er ærlig omkring min situation, og altid overholder alle aftaler, vi indgår. 

 

Jeg har det allerbedste forhold til min eksmand, og vi har de sidste 2 år, siden vores skilsmisse, arbejdet sammen om afvikling af gælden, på et hus vi måtte sælge med stort tab. Vi havde ikke råd til at blive boende. Skilt eller ej. Han har herefter, afdraget 3800 hver måned, mens jeg har betalt 1600. (Han har arbejde)

 

Det er aftalen vi har indgået i fællesskab. Desværre er 3800 blevet for stor en udgift for min eksmand, hvilket gjorde, at han i sidste måned, koblede Din gæld på, da han ikke kan blive ved med at få det til at hænge sammen økonomisk, fordi han har fået større transportudgifter, ift sit nye job. Adspurgt, ville vores bank ville ikke nedsætte hans afdrag. Konsekvensen heraf blev så, at han ikke indbetalte til vores lån, d. 1. marts. Jeg var informeret om dette, og har fuld forståelse for hans valg, samt hans valg af at flytte til andet pengeinstitut.

 

I november 2018, blev jeg som tidligere nævnt, belært om at jeg kunne få min pensionsopsparing udbetalt hvis jeg tog varigt ophold i udlandet. Således udfyldte jeg den blanket som henvist til, af det pågældende pensionsselskab, for udbetaling af min fulde pension, til afvikling af al min gæld i Danmark, og herefter at opnå mulighed for at etablere mig et andet sted i verden.

 

Jeg modtog et afslag, under henvisning til, at nærværende pensionsopsparing er delvist arbejdsgiverbetalt, hvorfor der er en klausul som bevirker at den IKKE kan udbetales førend jeg fylder 68. Jeg henviste til deres tidligere udsagn om, at udbetaling kunne finde sted såfremt jeg flyttede udenlands, varigt. De beklager at jeg er blevet fejlagtigt informeret, men de kan ikke gøre andet. 

 

Hvad nu - når jeg begynder at tjene penge i Spanien, vil min løn blive indeholdt af de spanske myndigheder, såfremt jeg ikke afdrager på min gæld til det offentlige i Danmark. Denne procedure er ikke lovlig i Danmark, før evt. fogedforretning - men er lovligt i Tyskland, Sverige, Spanien, Grækenland og Italien.

 

Ergo - bliver jeg hjemme, er jeg hjemløs igen, om 3 uger, tager jeg afsted, ender jeg sandsynligvis i samme situation, blot med solskin

Nej - jeg har ingen støtte overhovedet, fra familie - og ja, de penge jeg har lånt af dem, skal tilbagebetales, og har allerhøjeste prioritet.

 

En jobsamtale kan jeg slet ikke gennemføre længere, grundet voldsomme angstreaktioner - således går det støt ned af bakke lige nu, da jeg ikke længere har råd til min medicin.

 

Jeg ved ikke i dag, hvordan jeg skal blive mæt i morgen, og sådan har det været i snart et år. Min søn på 23, har været i et heftigt stofmisbrug, de sidste 4 år, hvilket har gjort jeg har optaget lån hos DER og VIVUS, for at betale for afvænningsprogrammer, da det offentlige tilbud, ikke var tilstrækkeligt til at holde ham væk fra stofferne. Han er på fode nu, men ved ikke hvor længe han kan forblive det, når jeg ikke længere er her i landet.

Jeg har aldrig fået støtte til ham, da han først fik autismediagnosen i en alder af 12 år, og AD/HD, er han først lige blevet færdigudredt for. Han skal have medicin, men han har heller ikke råd til sin medicin. Concerta er ekstremt dyrt, og han er ikke berettiget til tilskud, endnu. 

 

Han har boet hos mig, ad to gange tre måneder, de sidste 1,5 år. Det har altid været, og er stadig, en meget stor opgave at støtte ham, med den relativt store begrænsning han har. Han opholder sig hos mig, lige nu, hvorfor han heller ikke har bolig, efter d. 31. marts. Han har elevplads, men ingen bolig. Heller ikke penge til indskud - og jeg kan (igen) ikke hjælpe ham.

 

Jeg har følgende gæld, hos følgende kreditorer;

 

DER - 25.000

VIVUS - 7.000 (RKI)

Min mor - 16.000

Min søster - 30.000

Pengeinstitut - 288.000 (en gæld med min eksmand, solidarisk hæftelse. Gælden kan IKKE deles, alle muligheder er søgt anvendt.

Herning Vand - 6.500

Timring VVS - 1.600

H&M - 3.500 (afdrages m 550/mdlgt)

Udbetaling Danmark - 7.000

Indskudslån til Herning kommune - 10.000 (afdrages 500 mdlgt)

 

 

Har i et godt råd - hvis ja, hvordan betaler jeg for jeres hjælp? Tænker jo ikke lige at man har en opsparing, når man kontakter jer...

 

Jeg kan ikke få hjælp, eller uvildig rådgivning, andre steder, da jeg er på kontanthjælp. Kan heller ikke åbne konto et andet sted, ikke have et dankort, og jeg kan heller ikke få hjælp fra Din gæld, da man skal have fast arbejde for at være kvalificeret.

Forum tidszone: Europe/Copenhagen

Fleste brugere online samtidigt: 26

Online nu:
6 Gæst(er)

Nuværende på denne side:
1 Gæst(er)

Mest aktive medlemmer:

Thinktwice: 113

Peter Z: 41

elaisa: 18

M11: 17

TGV: 12

Karen: 12

erikascheid: 12

Madhuri: 10

Odense: 9

densindsyge: 9

Medlem statistik:

Gæste bidragsydere: 0

Medlemmer: 719

Moderatorer: 1

Administratorer: 1

Forum statistik:

Grupper: 1

Fora: 4

Antal indlæg: 172

Svar: 630

De 10 nyeste medlemmer:

extenguyrounke, baidoubtlandwusscess, AreviepleTear, MduUyyqbix, Marshallgbc, bbzJaica, SintezpAlata, itasaura, Brucenub, Alexjix

Moderatorer: Jamie: 46

Administratorer: Berthel: 16