Retningslinjer

Jeg er egentlig ikke meget for regler.
Derfor er disse retningslinjer meget generelle og jeg opfordrer til din sunde fornuft.

Gældsforummet har en administrator og en moderator. Disses ord er ”lov” og deres vurdering og retningslinjer skal efterleves.

Her nogle retningslinjer:

Vær høflig, flink og hjælpsom
Vi skal behandle hinanden med respekt. Hvis du føler dig provokeret eller stødt, så lad være med at starte eller fortsætte ”krigen”

Offentligt forum
Alle indlæg i Gældsforum kan læses af alle, der besøger forummet. Derfor bør du være forsigtig med, hvad du skriver, da dit indlæg vil kunne læses i mange år fremover.

Positiv debat
Forummets formål er, at brugere hjælper hinanden i en positiv ånd.

Personlige oplysninger
Lad være med at udlevere personlige oplysninger om dig selv på i forummet. Det er forbudt at udlevere personlige oplysninger (inkl. telefonnumre og e-mail adresser) på andre personer uden deres samtykke.

Hold dig til emnet
Hold dig til emnerne i forummet.

Brug ”personlige beskeder” til personlige opgør
Hvis du bliver stødt over noget en debattør har skrevet om eller til dig i en debat, kan du vælge at sende en ”personlig besked” til vedkommende. Det er tit den bedste måde at udrede knuder og rette misforståelser på.

Kort, præcist og læsevenligt
Det er godt at kunne udtrykke sig kort og præcist i forummet. Derudover giver det flere svar, hvis indlægget er kort og præcist.

Plads til alle
Folk i forummet er forskellige. Vi har forskellig uddannelse, alder, erfaring, baggrund og meninger og der skal helst være plads til alle. Uanset om vi er gode til at stave og udtrykke os på skrift eller ej. Og uanset hvor længe vi har været i forummet. Derfor er overbærenhed og forståelse vigtigt. Undlad at kommentere sdavefajl.

Brugernavne
Brugernavne må ikke være en webadresse eller direkte eller indirekte reklame for et produkt eller et site. De må heller ikke virke stødende eller useriøse.

Sletning af bruger og indlæg
Du kan ikke slette din brugerprofil. Du kan du godt slette dit eget indlæg, indtil der er svaret på det. Derefter kan det ikke slettes. Hvis du ønsker at din profil skal slettes, kan moderator eller administrator ændre navnet på din profil. Alle indlæg forbliver på forummet og slettes aldrig, når der først er svaret på dem.

Henvisninger til andre websites og reklamer
Links eller henvisninger til andre sider i en tråd er ok, hvis formålet ikke er at tjene penge.

Hvis du er gældsrådgiver er du dog velkommen til at nævne og linke til din hjemmeside.

Direkte tilbud og reklame i forummet er dog ikke tilladt.

Signatur
Lav en diskret signatur med almindelig skrifttype og størrelse.

Avatarer
En avatar er et profilbillede og må på ingen måde være stødende.

Udelukkelse fra forummet
Hvis en bruger bliver udelukket fra forummet, er det ikke tilladt for den bruger at vise sig i forummet i udelukkelsesperioden – hverken som gæst, under et nyt profilnavn eller andre ting. En overtrædelse af dette vil medføre en fordobling af udelukkelsesperioden fra det tidspunkt det bliver opdaget.
Ved en udelukkelse fra debatten risikerer du også at din IP-adresse bliver bannet.

Generelt
Indlæg som ikke er relaterede til emnet, eller som på anden vis ikke lever op til almindelig sund fornuft, vil blive slettet af redaktionen uden varsel og kan føre til bortvisning.

Indlæg der har karakter af chikane og/eller mobning af enkeltpersoner eller virksomheder, er nedladende, hænger andre ud eller på anden måde virker ubehagelige, vil blive slettet uden varsel og kan føre til bortvisning.
Obstruktion af debatten – herunder spam – er forbudt og kan føre til bortvisning.

Alt der postes på dette forum er Budgethusets ejendom og kan bruges som det findes hensigtsmæssigt.
Administratorer og moderatorer forbeholder sig ret til, uden foregående varsel at slette indlæg i forummet eller at nægte en bruger adgang til forummet.